Fernisering

Ja det lyder rigtig fint, og det var det da også når man tænker på at det var 5-årige børn der havde lavet skulpturer :)
Emma har haft skulpturprojekt i børnehaven og i dag afsluttede de projektet med en fernisering så vi kunne se de flotte skulpturer der var blevet lavet. Emma havde lavet en kænguru som var lyserød, da det er hendes yndlingsfarve. Den var rigtig fin. Jeg glemte selvfølgelig at tage et billede af den så det må komme når vi har fået den med hjem.

Freja er begyndt at kravle/krybe, så nu har vi hende over hele huset. det giver jo selvfølgelig lidt ekstra gøremål, men hvor er det da dejligt at hun kan komme hen til de ting hun vil have fat i (så længe det er hendes legetøj). Jeg tager tit mig selv i at glæde mig til hun bliver større og begynder at kunne spise selv, gå og fortælle hvad hun vil have eller hvor det gør ondt. Det gør jo bare det hele så meget nemmere og kan godt mærke at jeg var blevet vant til alle de ting som Emma kan. Det har godt nok været hårdt at skulle omstille sig til at have en lille baby igen, men det er nu også hyggeligt med de dejlige store smil man får om morgenen og når hun rigtig putter sig ind til en som Emma ikke rigtig gider mere. Der er jo både gode og nær så gode ting ved at have en lille en, jeg skal nok bare blive bedre til kun at fokusere på det gode, for jeg må jo indse at i forhold til så mange andre småbørns mødre så har jeg slet ikke noget at brokke mig over, Freja sover igennem om natten, spiser godt og er alt i alt en glad og tilfreds lille pige, plus jeg har en dejlig mand som elsker mig og en anden dejlig sund og rask pige der jo synes vi er det bedste i verden. Og lige præcis der er grunden til at jeg alligevel hver dag priser mig lykkelig for det jeg har.

Det smil kan man jo bare ikke stå for <3

Må jeg lige få fat på det der mor

Mmmm den smager bare godt

En dag i fastelavnens navn

I morges blev vi vækket af et fastelavnsris og Emma der sang "fastelavn er mit navn", det synes hun var rigtig sjovt, især da hun fik lov til at vække min lillebror og synge rigtig højt. Heldigvis fik hun da ikke vækket Freja, så vi kunne lige få lov til at vågne inden vi stod op. Det var nu ikke fordi det var så tidligt, klokken var da 7.50.

Emma med sit fine fastelavnsris

Men når Emma nu sådan havde sunget at hun skulle have boller ellers ville hun lave ballade måtte vi jo nok hellere komme i gang med at bage. Det blev til mine almindelige boller og i får opskriften her:

100 g. margarine
2,5 dl mælk
50 g gær
1 æg
1 lille håndfuld sukker
2 dl durummel
Mel

Margarine smeltes og blandes med mælken, når blandingen er lillefinger varmt røres gæren ud i. Bland lidt mel i. Derefter æg, sukker og durummel. Bland mel i indtil dejen er smidig og ikke hænger ved. Jeg bruger en røremaskine og når dejen slipper skålen er det nok. Æltes 10 min og sættes til hævning et lunt sted i 30 min.
Formes til boller og hæver igen 15 min.
Pensles og bages ved 200 grader i ca. 12 min. Bollerne skal være gyldne og lyde hule når man slår på bunden af dem.

Man kan undlade durummelet og derved slippe for at ælte i 10 min.

Her er det endelige resultat

Bollerne var dog ikke gode nok for fru Diva, hun ville have fastelavnsboller. Så i gang igen (ikke fordi vi altid giver efter, men fordi vi også godt kunne spise en fastelavnsbolle).
Jeg fandt en opskrift fra Odense Marcipan, men den var ikke særlig god, så den linker jeg ikke. Næste gang tror jeg at jeg vil lave vandbakkelser til, da vi ønskede at lave fastelavnsboller med flødeskum. Opskriften jeg fandt var faktisk bare boller med lidt vaniljesukker i. Det smagte lidt mærkeligt. Men her er resultatet:

Vi valgte at smøre dem med hindbærmarmelade og så en klat flødeskum. Daniel havde nougat i, da han ikke kan lide hindbærmarmelade. Tror de havde været rigtig gode hvis jeg havde bagt vandbakkelser, men så ved vi det til næste år :)
Nu må vi vist hellere ud og gå en tur efter alle de søde sager.

Fastelavn er mit navn...

Boller vil jeg have.
I dag var der fastelavn i børnehaven og Emma var prinsesse som hun altid vil være. Sidste år overtalte jeg hende til at blive smølfine så tænkte at hun godt kunne blive prinsesse igen i år.

En lille prinsesse

Og så fin var Emma inden hun kom i børnehave. Der var desværre ingen præmie til hende, men de havde da både fået slik og fastelavnsboller deromme. Hun havde haft en rigtig god dag og det er jo hvad der tæller.

Emma har fået både øjenskygge og løbestift på

Allerede i går begyndte Emma at sige hun skulle have boller i dag ellers ville hun lave ballade, og det ville jo være ærgerligt hvis hun blev nød til at ødelægge noget. Så derfor syntes Emma helt bestemt at jeg skulle bage boller til hende. Men var lige lidt doven i dag så det endte med vi kørte til bageren og købte en lille fastelavnsbolle i stedet. Og så fik bagerdamen lige en lille fastelavnssang med i købet :) så ingen ballade og smadrede ting hjemme hos os.
Nu glæder hun sig bare til søndag hvor hun skal vække os med sit fastelavnsris. (Far har lovet at sove længe den dag)

Imens jeg hjalp Emma i tøjet, satte hår og lagde makeup på hende, havde Freja sat sig op helt af sig selv. Hvor går det bare stærkt lige pludselig. Inden jeg ser mig om kan hun jo gå.

Hvor sidder hun flot

Av av av

Jeg var inde og få lavet et keglesnit i går. Jeg var simpelthen så nervøs, jeg er slet ikke god til sygehuse, operationer eller noget. Det er et under at jeg har født to børn uden smertestillende og helt uden at besvime. Men efter at have snakket med flere der har fået lavet et keglesnit blev jeg beroliget lidt, men havde stadig en opfattelse af at de ville skære et kæmpe stykke ud med en ostehøvl, så nervøsiteten var der da stadig da manden og jeg tog på sygehuset i går.
Men det var jo faktisk slet ikke så slemt, det værste var at min nervøsitet gjorde at jeg spændte så meget i hele kroppen at jeg blev helt svimmel af at ligge der. selve indgrebet tog heldigvis ikke særlig lang tid og vi var da hurtigt ude af operationsstuen igen. Da jeg kun var under lokalbedøvelse måtte vi da også tage hjem efter en halv time, så det var rigtig dejligt og jeg var så lykkelig over at det endelig var overstået og jeg ikke skulle tænke mere på det.
Men ak og ve, uheldet skulle jo selvfølgelig ske og jeg begyndte at styrtbløde efter nogle timer og da var manden jo taget på arbejde så jeg var helt alene hjemme. Det var faktisk ikke særlig rart, især fordi at jeg ikke lige kunne få fat på nogen der kunne hjælpe mig ind på sygehuset igen. Men min svigerinde kom heldigvis til undsætning og jeg måtte ind igen. De fandt så ud af at det ikke hjalp noget at brænde såret så jeg måtte syes og så måtte jeg ikke lave noget resten af dagen. Jeg prøvede ellers at skynde lidt på dem da jeg jo skulle hjem og lave aftensmad til familien, men det fik jeg bestemt af vide at det måtte manden klare i går, da jeg skulle ligge på sofaen resten af dagen uden at lave noget og slet ikke løfte.
Hvor var jeg dog glad for at min mor valgte at hente Freja aftenen før, i stedet for at køre ned til os g passe hende imens jeg fik lavet keglesnittet og så køre hjem igen, jeg kunne lige se mig stå der med Freja og ikke må løfte på hende.
Så jeg lå på sofaen hele aftenen i går og tænkte på alle dem der havde fortalt mig at det var ingenting at få lavet et keglesnit. Det var det da heller ikke, hvis man dog ikke lige var så uheldig som mig og få komplikationer. Det var bare en rigtig øv oplevelse. Men det er heldigvis meget bedre nu og gør ikke ondt mere, så nu ligner jeg ikke en der har skidt i bukserne hver gang jeg går :)
I dag fik jeg så endelig bestilt den tid til en HPV vaccine, det er jo også alt for dumt af mig at jeg ikke har fået den endnu, for vidste jo godt jeg havde celleforandringer og jeg kan jo få den vaccine gratis så det er jo bare med at få det gjort, der er simpelthen ingen undskyldning for ikke at gøre det. Det er jo kræft vi snakker om her, og hvad gør man ikke for at undgå det.

Ovenpå den lille kedelige historie vil jeg da også fortælle en lille sød ting fra i går. Da jeg puttede Emma kiggede hun på mig og sagde 'Mor, i morgen synes jeg du skal bage en kage'. Der var nok en der var lidt kagesulten der. Godt at manden havde kage med hjem fra hans møde, så jeg var fri for at bage en. (Hun fik måske også et lille stykke til sin morgenmad shhh)

Chokolademuffins

Vi var ved læge med Emma i går og øv øv, hun har fået mellemøresbetændelse. Det resulterer i et værre bøvl for forældrene, da hun skal have pencillin og det får man åbenbart ikke i pilleform når man er 5 år gammel. Børn skal nemlig tortureres så meget som muligt så de skal da have det i flydende form, som lugter værre end en af de oste der lugter i hele køleskabet selvom de er pakket ind i 5 poser.
Så vi er meget kreative her i huset for tiden, da vi skal have fundet alle de metoder der er for at få Emma til at synke sin medicin. Jeg har været på storindkøb af chokolade, Barbiebladet er også i hus plus nogle små poser Lego friends som jeg fandt i Fakta.
Men i dag blev det altså chokolademuffins der blev trækplasteret og Emma ville jo selvfølgelig være med til at bage dem. Plejer ikke have den vilde tålmodighed med hende i køkkenet, men det gik faktisk rigtig godt i dag så vi fik bagt nogle rigtig fine muffins.

Selvom man er syg, kan man godt bage

Bagetøserne

Freja synes vist vi er lidt mærkelige :)

 Opskriften var en jeg fandt på en anden blog her, men da jeg ikke lige havde nogen vaniljestang og jeg fik læst opskriften forkert, blev den lidt anderledes end originalen.
Så opskriften kom til at se sådan her ud:

Chokolademuffins

250 g smør
2,5 dl vand
450 g sukker
3 tsk vaniljesukker
5 store æg
275 g hvedemel
100 g kakao
1 tsk bagepulver

Smelt smør i en gryde sammen med vandet.
Pisk sukker, vaniljesukker og æg til en tyk snaps.
Bland mel, kakao og bagepulver sammen og vend det i æggesnapsen.
Vend forsigtigt smørret i.
Lad dejen stå i 10 min og vend tre gange i den. Fyldes i muffinsforme.
Bages ved 185 grader i ca. 20 min eller indtil de giver efter ved et let tryk.

Her er det endelige resultat

Nu er Freja smidt i seng til middagsluren, så nu skal der ses Ice Age 4 og guffes muffins, helt uden far (kommenterede Emma med et meget listigt smil på læben.)